Miljøvenlig camping
Vi ønsker at gøre campingpladsen endnu grønnere !
Og vi har taget et bevist valg om at være en miljøvenlig og bæredygtig campingplads
Vi er en campingplads placeret i et vidunderligt rekreativt naturområde direkte ved Limfjorden med strandeng midt i EU-habitatområde, EU-fuglebeskyttelsområde, Ramsarområde, Natura 2000 samt fourageringsområde, og vi ligger også inden for 300 meter strandbeskyttelses zonen. Vi er desuden udpeget som Regionalt naturområde. Derfor er det særligt vigtigt for os at passe godt på denne perle. Her er mange cykel-, vandreruter og udflugtsmål i virkelig flot natur både i og omkring pladsen. Vores gæster kommer netop fordi vi ligger i en denne naturperle
I dag er det mere end nogensinde vigtigt, at vi tænker over hvad vi gør ved vores affald og hvordan vi minimerer vores udledning af Co2. Det er vores børn og børnebørns fremtid som vi investerer i, ved at være grønnere og tænke miljørigtigt.
Og det ønsker vi at gøre noget ved, her på vores campingplads.
Det gør vi ved at være socialt bæredygtige, gennem affaldssortering, reduktion af energi- og vandforbrug, anvendelse af pærer til LED-lys og brug af spareperlatorer i vandhanerne, indkøb af miljøvenlige produkter som f.eks. miljømærkede rengøringsmidler, toiletpapir, maling, og varer til kiosken og ingen anvendelse af pesticider i vedligeholdelse af pladsen., samt gennem de mange muligheder for grønne oplevelser, som ligger i og omkring pladsen.
Du kan også gøre pladsen endnu grønnere
Vi vil gerne bede dig, når du er gæst på vores campingplads, om at hjælpe os med at blive endnu grønnere, og det kan du gøre på mange måder som f.eks.:
- Ved at sortere dit affald og lægge det i de rigtige beholdere/container
- Spare på vandet i servicebygninger og hytter.
- Når du har brugt en folder/ brochure, som du ikke ønsker at beholde, så læg den tilbage.
- Lad ikke lyset brænde unødigt.
- Ser du affald, som er smidt på pladsen eller ved fjorden, så hjælp os, med at samle det op og lægge det i vores affaldscontainere.
- Tag gerne bussen eller cyklen og lad bilen stå.
Vi er allerede godt i gang med den grønne omstilling af vores campingplads 😊
EL: Vi har rigtig godt styr på energiforbruget, og inden 1. marts 2025 indkøber vi 100 % klimavenligt el. Vi har næsten fået skiftet til LED- pærer/armaturer på det meste af pladsen, og hvor det er muligt, har vi bevægelsesmeldere i servicebygningerne, og skumringssensorer ude på pladsen.
VAND: Også vandforbruget er vi opmærksomme på. Vi har installeret to-skyls toiletter, spareperlatorer i vandhanerne, sparebrusere m/luftblanding, så man ikke mærker den mindre vandmængde. (faktisk er vores nye brushoveder så populære at vi har solgt en del af dem, til pladsens gæster 😊). Det varme vand i køkken og servicebygningen ved legeplads suppleres fra solvarme anlæg på taget, og der er blandingsbatteri i bruserne, så gæsten selv kan regulere det varme vand.
VARME: Vores 2 gasfyr er nyere kondenserende gasfyr. Og der er opsat nye energivenlige varmepumper til opvarmning af den store pool. Og gulvvarmen i servicebygningerne er termostatstyret.
AFFALD: Vi har 2 affaldsgårde, hvor vi sorterer affaldet i pap, papir, glas/flasker, plast, øl & sodavandsdåser, batterier, tøj og restaffald. Og inden 1. april 2025 sorteres madaffald også.
BUTIK: Vi har et økologisk sortiment i butikken, og handler også lokalt.
PLADSEN: Miljøvenlige legeredskaber til børnene. Legepladsens legetårne har plader og paneler fremstillet af 80 % genbrugsplast, det samme er gældende for en del af vores bord/bænk sæt. Vores græsaffald lægges mellem træer i skel, mens grene og kvas kværnes og lægges mellem hækkene og på den måde hjælper biodiversiteten. Og vi sår vild med vilje hvor det er muligt.
AKTIVITETER: Fjorden giver mange mulighed bl.a. padleboard, kajaksejllads, fiskeri og krabbefangst. Med mange cykel & vandreruter, hvor den ene går gennem pladsen, er der masser af muligheder for miljøvenlige oplevelser.
SOCIAL BÆREDYGTIGHED: Vi hjælper lokale og udsatte i at opnå beskæftigelse, selv om de ikke kan overkomme et fuldtidsjob pga. helbredet og har dem ansat i flexjob. Vi henviser vores gæster til at bruge lokalområdet, købe lokalt hvis dette er muligt og aktivt bruge området.
ØKONOMISK ANSVARLIGHED: Vi forsøger også, så vidt det er muligt at benytte lokale leverandører og produkter, for at bidrage til den lokale økonomi og mindske miljøbelastningen fra transport og produktion. Det betyder f.eks. at vi prøver at finde leverandører fra Nibe og Aalborg, og er det ikke muligt så helst fra Nordjylland/Midtjylland og resten af Danmark, før vi køber fra udlandet.
OPLADNING AF ELBILER: Vi har fået sat 4 stk. 200kw lynladere på vores parkeringsplads.
MILJØMÆRKET EU-BLOMSTEN: I 2024 har vi indledt arbejdet på certificering af campingpladsen til miljømærket EU-Blomsten, og som vi forventer at blive godkendt til i løbet af 2025. EU-Blomsten er sammen med Svanemærket de to eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark.
Læs mere om miljømærket EU-Blomsten her
Vores bæredygtighedspolitik
Hos Nibe Camping vil vi:
Miljø og klimamæssig ansvarlighed
- Arbejde kontinuerligt med kriterierne i miljømærket EU-Blomsten, så vi systematisk minimerer virksomhedens miljøbelastning ved løbende at sætte nye mål for at nedbringe energi- og ressourceforbruget.
- Efterspørge varer og ydelser, der er miljømærkede, lokale eller genbrugte, og helst samarbejde med virksomheder der selv arbejder på at minimere deres klima- og miljømæssige aftryk.
- Inspirere fastliggere og gæster til at minimere ressourceforbrug og miljøbelastning i løbet af deres ophold.
- Involvere de ansatte i miljøarbejdet, så de kan bidrage til at opstille og nå miljømål.
- Løbende overvåge vores forbrug af el, vand, varme, kemi/rengøringsmidler og andel af miljømærkede produkter samt affaldsproduktion.
Social ansvarlighed
- Understøtte lokale og udsatte i at opnå beskæftigelse, selv om de ikke kan overkomme et fuldtidsjob. (Ansatte i flexjob)
- Skabe oplevelser og beskæftigelse, som understøtter udviklingen i lokalområdet. (vores gæster bruger byen og havnen, når der er arrangementer og benytter butikkerne i byen)
- I forbindelse med indkøb så vidt muligt benytte os af lokale leverandører og produkter, for at bidrage til den lokale økonomi.
- Uddanne personale i miljøforsvarlig adfærd.
- Arbejde efter nationale og internationale retningslinjer for antikorruption og menneskerettigheder, herunder ikke at gør brug af børnearbejde.
Økonomisk ansvarlighed
- Sætte fokus på de områder, som giver både miljømæssige og økonomiske besparelser.
- Drive og udvikle en sund økonomisk forretning, som er grundlaget for, at vi kan gøre en positiv forskel for miljø og menneskerne i lokalområdet.