træf malere
træf påskemorgenbord tv stue
træf påskemorgenbord udestue
træf udestue
træf harmonika
træf telt på pl. 189

Familietræf

Familietræf, fætter-kusine fester, camping træf m.m. ved Aalborg i Nordjylland

På Nibe Camping er der ideele vilkår for afholdelse af familietræf, fætter-kusine træf og træf for camping klubber m.m.  
Tv-stuen med udestuen har plads til ca. 100 personer. 

Overnatning finder sted i en af vore 5 stk.  alm. campinghytter, 4 stk.  familiehytter med bad & toilet på 25 m2, 4 stk. feriehuse på 30 m2, 4 stk. 2 pers. motelhytter på 18m2 eller vore 4 stk.  dobbeltværelser som alle kan lejes hele året, eller I kommer i egen campingvogn, autocamper eller telt. 

Alle Nordjyllands seværdigheder er lige i nærheden.
Vi er gerne behjælpelig med de praktiske detaljer omkring udflugtsmål og andre aktiviteter.

Skal man bruge noget at spise kan vi anbefale flere lokale leverandører.

Vi kan også sørge for morgenmad til jer, hvis I ønsker dette.

Husk at oplyse om I ønsker at benytte lokalerne når I bestiller plads / hytter.

Telte til Familietræf

Hvis I gerne selv vil have telt med til jeres familietræf, kan dette normalt lade sig gøre. Tag en snak med os om placering, så finder vi en plads til jer. Men husk der skal være ro kl. 23

Lån/leje af udestuen og/eller tv-stuen til træf

I tv-stuen kan der dækkes op til ca. 35-40 personer ( kan bruges hele året )

I udestuen kan der dækkes op til ca. 60 pers. ( kan bruges fra april til oktober )

I den lille spisestue ved terrassen kan der dækkes op til ca. 20 personer ( kan bruges fra april til oktober )

Man kan reservere den lille spisestue, udestue eller tv-stuen til familie træf og lignende.

Har man brug for at varme eller lave mad, kan campingkøkkenet tæt på bruges, her er der 2 ovne, en mikroovn, en elkedel og en kaffemaskine.

Ønsker I ikke selv at stå for maden, Så har vi Nibe fjord Grill & Catering som ligger på pladsen, snak med Annu om hvad han kan tilbyde Tlf. 93831772. Der er også Sønderup Landkøkken, Skivum Krat som leverer mad ud af huset samt Bilka Aalborg de laver også mad ud af huset, men de leverer ikke og man skal derfor selv hente det. 

Betingelser for lån af stuerne gratis:

Der skal camperes/ overnattes på Nibe Camping, for at man kan bruge tv-stuen/udestuen og den lille spisestue

Alle arrangementer slutter klokken 23, og klokken 23 stopper musik og højrøstet tale

I lejer minimum 5 af de store hytter eller 7 af de andre enheder (hytter-værelser-campingenheder) i minimum 2 døgn. 

Slutrengøringen koster 500 kr. pr stue og vi sørger for rengøring efter arrangementet. Dette kan ikke fravælges

Ønsker I ikke at bruge engangsservise, kan I leje en servisepakke til 20 kr. pr person,  

Servisepakke = 1 flad- 1 dyb- 1 desserttallerken- 1 vandglas- 1 Kaffekrus- 1 vinglas- 1 kniv- 1 gaffel- 1 spiseske- 1 teske. Servisepakken skal afleveres som den modtages (rent og pakket).  Går der noget i stykker afregnes dette i informationen. (servisepakker skal bestilles på forhånd)Vi vedlægger et viskestykke for hver 5. servisepakke. Disse afleveres i Informationen ved afrejse.

(Servise fra hytterne må ikke benyttes og må altså ikke fjernes fra hytter og værelser)

Kommer der gæster ude fra, som skal deltage i arrangementet, og som ikke bor på pladsen, koster disse 50 for voksne og 35 for børn (ønsker de at benytte poolen koster dette 50 kr. ekstra pr. person) Bliver man efter kl. 24 koster det gældende overnatningsgebyr.

Laver I selv mad skal alt køkkenudstyr medbringes hjemmefra, og husk at campingkøkkenet også er til de andre campister