Cykelferie
Cykelferie ved Limfjorden
Der er 4 rigtig gode kortlagte cykelruter omkring Nibe Camping, hvor ruterne er fra ca 15 til 40 km. En stor del er på den nedlagte jernbane fra Nibe til Hvalpsund, hvor man kører langs vandet ved Halkær Bredning & Halkær Sø, og kan nyde naturen og fuglelivet.
Se mere om aktiv ferie, samt beskrivelser af disse cykelruter her
Limfjordsruten - 610 km - 90 % asfalt
Fra Nordsøen til Kattegat – eller omvendt, hvis det passer bedre med vinden. Blæsten går jo frisk over Limfjordens vande, men tager man hele turen rundt, skulle der også være en chance for rygvind. Det nyeste skud på det nationale cykelrutenet følger Limfjordens kyster rundt forbi havnebyer og fiskerlejer gennem Nordjyllands (235 km), Viborg (295 km) og Ringkøbing amter (80 km). Langs klitter og bag klintekyster, forbi store flade strandenge og over Vejlerne, der er et af Nordeuropas vigtigste fugleområder.
"Bredningsturen" Aalborg - Løgstør"
(Etapelængde ca. 60 km)
Fra Aalborg køres mod Nibe ad de flade strækninger langs fjorden, som vider sig ud i bredningerne - først Gjøl bredning efterfulgt af Nibe bredning og endelig Løgstør bredning.
Fra Nibe til Løgstør passeres Sebbersund, som oprindelig var en vikingehandelsplads, og hvor der i dag er mulighed for at besøge en udstillingsbygning om vikingetiden og et rekonstrueret grubehus.
Læs om naturstien fra Nibe til Hvalpsund her
Planlæg din rute på www.cyclistic.dk, som er en landsdækkende ruteplanlægger til cyklister. Kan også bruges på mobilen.
Snapseruten
Man kan kombinere en cykelferie med flere forskellige former for overnatning, både på campingpladser og kroer og hoteller.
Snapseruten er Limfjordslandets svar på Frankrigs "Route de Vin", Tysklands "Weinstrasse" og Skotlands "the Whisky Trail". Blot er det ikke spiritussen, men den mangfoldighed af krydderurter, der kan sætte smag på den, som er "den røde tråd" i Snapseruten. På Snapseruten kan du opleve både den uberørte natur og de menneskeskabte kulturminder. Du kan også tage rundt på en af Snapserutens 6 ruter, hvor du bl.a. kan besøge et af Snapserutens 10 spisesteder.
Se flere oplysninger om cykelferie i Danmark på startsiden.dk her